|
I år var vi 11 fra
Fibrogruppen, der havde tid og overskud til at deltage i den årlige
bustur. Vores chauffør var igen i år Henrik.
Vi kørte fra
Medborgerhuset omkring kl. 10. Da vi kom et stykke ud af motorvejen mod
Holbæk, blev vi enige om at give en kop kaffe med brød på cafeteriet ved
Torkilstrup. Vi havde ellers lovet selv at tage kaffe med, men vi havde
aftalt at lave det om til juice, men det stod jo i indbydelsen at vi
havde kaffe med. Derfor gav vores kasse alligevel en kop kaffe. Og det
gjorde lykke, da frokosten først skulle indtages kl. 13.
Vi var ved
Andelslandsbyen omkring kl. 11, og vi havde bestilt en tur i hestevogn
rundt på området. Heldigvis havde Lillian bestil den lange tur på 1½
time, hvor vi stod af undervejs for at se på de forskellige bygninger.
Der var nemlig langt imellem husene, så det havde været en hård tur for
flere af os.
Vi var inde i Skovhuset,
som mindede flere af os om vores barndom hos bedsteforældre. Vi kørte
til kirken. Der var plads til 120 på bænkene, og det var meget, da
kirken udefra så ret lille ud. I forbindelse med kirken var der en meget
stor og pænt indrettet lejlighed. Igen gik snakken om gamle dage. Men
det var vel også meningen, idet det omhandlede 40'erne.
Videre til brugsen, som
var et helt slaraffenland af nostalgi. Jeg selv købte et ark med tøj til
Store og Lille Marie påklædningsdukkerne. Der var ingen dukker på arket,
men dem har jeg i forvejen. Hønse- og dueringe var der flere af os, der
købte. Og så havde jeg sat næsen op efter en god sønderjysk spegepølse
hos slagteren, men han havde lukket, så jeg købte den i brugsen. Jeg
ville have ønsket, at der var en smagsprøve, for den levede i hvert fald
ikke op til de forventninger, jeg havde om en ægte sønderjysk
spegepølse. For det første var den ikke til at skære i, den var nærmest
en smørepølse, og så var smagen så sur, som jeg aldrig havde smagt før i
en sønderjysk spegepølse. Jeg har mest lyst til at sende den tilbage,
men det koster ekstra, og jeg får nok ikke penge tilbage, så det gør jeg
ikke. Men kan kun sige, at hvis der er nogen, der får samme lyst, så
insister på en smagsprøve.
Så kørte vi videre til
den gamle smedje. Der var nogle, der ville se den, og vi andre blev i
vognen. Sidste stop var et lille husmandssted. Der var kaffe på kanden
og små hapser rugbrød med rygeost. Stuerne så ud som om, jeg var på
besøg hos min farmor og farmor, og sådan tror jeg også flere af gruppens
medlemmer havde det. Det var som om, vi havde set det hele før. Flere
gik i stalden og så på smågrise.
Turen rundt var ved at
være slut og vi var ved Madam Blå på slaget 13, hvor der var reserveret
bord til 12. Vi havde bestilt platter, og de så rigtig lækre ud, da de
kom på bordet og var også meget lækre at spise. Der var så meget på, at
ikke alle kunne spise op. Efter frokosten var der kaffe med wienerbrød.
Der var tid bagefter
frokosten til at se lidt på de forretninger, der lå tættest på, så der
gik vi lidt rundt og fik lidt mere tid til at fordybe os.
Da klokken nærmede sig
16, samledes vi i bussen og kørte mod Taastrup, hvor vi var hjemme
omkring 16.45. Da Lis var kommet til skade med sit ben, kørte Henrik og
jeg lige forbi Koglen og satte hende af, hvorefter vi fortsatte til
Herlev for at aflevere bussen igen.
Jeg har taget nogle få
billeder, som kan ses under galleri. Pia og Lene sender sikkert også
nogle til mig, da de har taget billeder af noget andet end jeg.
Det havde været en lang
dag, men en meget hyggelig dag med pigerne fra gruppen. Vi ses til
almindeligt møde den 18. september.
Se billeder fra turen.
Annie Jensen
|