Turen til generalforsamling i Odense

Det er ikke selve generalforsamlingen jeg vil fortælle om, men Taastrup Gruppens Lene, Lone og Annies tur inden vi nåede frem med over en halv times forsinkelse.

Kunne vi da ikke bare været taget hjemmefra i god tid? Jamen, det gjorde vi skam også, men problemerne startede, da vi stod ved busholdepladsen ved Odense Banegård. Vi var også med sidste år, og da mente vi, at det var linie 21 vi skulle med, og også hvor den kørte fra. Nu er det sådan, at Odense Bybusser ikke rigtig har lyst til at fortælle "udlændinge" noget om, hvordan vi kommer rundt i byen, og hvor de forskellige busser holder undervejs til endestationen, som er det eneste vi kan se på bussen. Og så gælder det jo om, også at kende alle de små steder i og omkring Odense.

Lene talte med en chauffør på line 23, og han vidste i første omgang ikke om han kørte ud til Landbrugsskolen, men så gjorde han det alligevel, men så skulle vi gå et godt stykke. Lone og jeg stod - og så måske lidt forvirrede ud - ved 21's stoppested, da der kom en meget sød ung pige og spurgte om vi skulle til Landbrugsskolen og om det var fibro. Jamen det skulle vi da, og den hjælpsomme unge dame sagde, at hun da lige havde sat sin mor på en linie 21, som holdt på den modsatte side af vejen. Hun løb i forvejen for at fortælle buschaufføren, at der kom 3 mere, som skulle med.

Da jeg kom ind i bussen kunne jeg ikke lade være med at bemærke, at de nu var lidt underlige her i Odense, hvilket selvfølgelig ikke blev modtaget i samme ånd, som det var sagt.

Det viste sig lidt senere, at jeg havde ret, de er underlige, når de ikke ved hvor Dalum Landbrugsskole ligger.

Nå, vi kørte med, da vi jo regnede med at det var i orden. Der sad 5 mere, som skulle samme sted hen, så vi satte os ned. Da vi havde kørt et lille stykke tid, blev der sagt, at det var her vi skulle af. Lone og jeg kunne nu ikke huske, at det så sådan ud sidste år, men ok, eksperterne havde talt. Det viste sig, at der var den kørende chauffør og så en kvindelig chauffør (som havde ferie), og de havde begge sagt at det var rigtigt. Ak, ja.

Vi stod af bussen og først der ser vi et skilt med Nordisk Landsbrugs Akademi - Tietgen-skolen. Det var HELT forkert. Lene og et par af de andre piger gik ind på skolen og spurgte hvor "vores" landbrugsskole lå, og det viste sig, at vi var kørt i modsat retning af det vi skulle.

Vi kunne tage en bus tilbage, men det turde vi ikke, for hvor ville vi så ende? Så vi prajede en taxa, som kom forbi, og 4 kørte med den, og vi andre bad ham selvfølgelig om at sende en taxa mere, så vi også kunne komme det rigtige sted hen. Vi ventede, og ventede og vi ventede endnu mere, indtil Lone til sidst havde fået nok, og gik over til en købmand, som lå i nærheden og fik ringet til en taxa. Det varede ikke længe, så kom der en stor vogn. Og den passede lige til os, for den havde flere handicapmidler med, hvis vi nu skulle få brug for det. Vi var nemlig temmelig udmattede efter at stå og vente i over en halv time.

Det kom til at koste os kr. 174,- for den ene og kr. 159,- for den anden taxa, at buschaufførerne i Odense ikke aner hvor de kører hen.

Vi kom lige til den første pause i Sannes foredrag, og da vi hørte anden del, var vi godt kede af, at vi var gået glip af første del, for hun var virkelig morsom.

Resten af dagen var rigtig hyggelig. Først sidste del af foredraget, så en velkommen kop kaffe med chokoladekage med smørcreme til. Det var lige hvad vi trængte til. Derefter generalforsamlingen, som forløb rigtig godt og endelig spisningen kl. 18. På trods af startvanskelighederne blev dagen rigtig god, og bagefter kan vi da bare more os over vores fortrædeligheder.

Tak til foreningen for en dejlig dag.

Mange hilsner

fra Fibrogruppen Tags deltagere Lene og Lone samt

Annie