|
Opskrift på fibromyalgi :o)
Ingredienser:
Smerter, dårlig samvittighed, tårer, træthed, søvnløshed, håbløshed.
For at opnå den rette tilstand, gør du følgende:
Hjælp nogle venner med at flytte! Gerne nogen med mange bøger og tunge
møbler :o) Det gør du i ca. 4 timer. Nu har du sikkert lidt ondt i arme
og ryg, men det er ikke nok!
Du skal træne til Tøserunden med veninderne, du cykler ca. 20 km. Nu er
du træt og har også ondt i benene! Tilsæt lidt dårlig samvittighed,
fordi du ikke orker at købe ind og lave mad!
Gå tidligt i seng, f. eks kl. 22.00, men
sov ikke før tidligst kl.4 om morgenen.
I de 6 timer vender og drejer du dig
uafladeligt, uden at kunne finde hvile på grund af smerter! Du skal på
arbejde, vækkeuret ringer kl. 7.00, du vågner stiv og øm over det hele.
Tilsæt lige dele træthed og håbløshed samt et stænk dårlig samvittighed,
over at du ringer til arbejdet og melder dig syg,- igen!
Stå op, selv om du er træt, du kan
alligevel ikke holde ud at ligge ned! Et varmt bad hjælper en smule.
Det er stadig ikke nok!! Nu tilsætter vi en influenza, - og måske en
smule roskildesyge? Nu tror jeg den er ved at være der!
Du har ondt i arme - ben og ryg, ja hele
kroppen, du har hovedpine - kvalme, du er svimmel og din mave er gået i
uorden.
Håbløsheden breder sig, du føler dig helt alene i verden, og er meget
ked af det, så vi krydrer retten med en god portion tårer.
Nu tror jeg du ved hvordan det føles at
have fibromyalgi!
|