| Fibrogruppen TAG havde besøg af
Alexanderlærer Laura Lindvold, som viste os hvordan teknikken kan læres og
vi har fået lov til at fortælle om teknikken, som den er forklaret i en
pjece, skrevet af Nina Björk Eliasson for DFLAT. Hvad er Alexanderteknik?
F.M. Alexanderteknik er et redskab til at
genfinde en bedre balance, og friere bevægelser! Ved øget opmærksomhed
omkring brugen af sig selv, især vedrørende hoved, hals og ryg, lærer
eleven at stoppe ubevidste og uhensigtsmæssige vaner, således at kroppens
oprindelige funktion kan genoprettes.
Hovedets betydning for bevægelser.
Nogle får undervisning i
Alexanderteknik på grund af problemer med stemmen, andre kommer fordi de
f.eks. har ondt i ryg, skuldre, nakke eller hofte.
Fælles for dem alle er spændinger i hals og nakke,
der forstyrrer hovedets balance på rygsøjlen og dermed forholdet mellem
hoved, hals og ryg.
Gennem års studier af egen og andres brug
af kroppen opdagede F.M. Alexander, at hovedets position spiller en
overordnet rolle for vores bevægelser: Hovedet leder og kroppen følger
efter (foranlediget blandt andet af de toniske halsreflekser).
Idrætsfolk udnytter dette princip ved skøjte- og skiløb. Drejes hovedet,
følger benene med og kroppen svinger rundt.
Medfødte reflekser - automatikken i
vores bevægelser.
Vi tænker normalt ikke over, hvad der sker,
når vi står, går, taler m.m. Det foregår ubevidst og per refleks. Når
vi f.eks. står, rettes rygsøjlen automatisk ud, hvis hovedet balancerer frit
oven på den.
De reflektoriske bevægelser koordineres
ubevidst ved, at der inden i os hele tiden foregår en "samtale" om, hvordan
tilstanden i kroppen er, - "om der skal slappes lidt af hist og spændes lidt
pist"! Beskederne går fra vores sansenerver til rygmarven og lillehjernen,
som derefter underretter de motoriske nerver, der igen aktiverer musklerne.
Den kinæstetiske sans.
De sansenerver, der kan fortælle os om
spændingstilstanden i kroppen, hvor vi er i rummet o.s.v., kaldes samlet det
kinæstetiske sand. Den kinæstetiske sans virker bedst, når hovedet
balancerer frit på rygsøjlen, og når vores muskler og led er bevægelige.
Sansenervernes beskeder fra og om kroppen er en del af det, vi i daglig tale
kalder kropsbevidsthed. |