Fibrogruppen TAG logo
Forside
Hvem er vi
Hvor, hvornår mødes vi
Aktiviteter i gruppen
Arrangementer
Hvad er fibromyalgi
Har jeg selv fibromyalgi
Er der en hovedforening
Patienthistorier
Retsafgørelser
Nyttige link
Arkiv
     


Kontakt
Web-master, hvis du har spørgsmål eller nye forslag til hjemmesiden.

Skriv eller ring til  vores
kontaktperson, hvis du har spørgsmål om fibromyalgi.


Hjemmesiden ejes af
Fibrogruppen-TAG, 2630 Taastrup


Opdateret
19-08-2011 13:30:14

 Besøg vores portal med frivillige foreninger i Høje Taastrup

  Hovedforening:
www.fibromyalgi.dk

 

 

 

F.M. ALEKSANDERTEKNIK

Fibrogruppen TAG havde besøg af Alexanderlærer Laura Lindvold, som viste os hvordan teknikken kan læres og vi har fået lov til at fortælle om teknikken, som den er forklaret i en pjece, skrevet af Nina Björk Eliasson for DFLAT.

Hvad er Alexanderteknik?

F.M. Alexanderteknik er et redskab til at genfinde en bedre balance, og friere bevægelser! Ved øget opmærksomhed omkring brugen af sig selv, især vedrørende hoved, hals og ryg, lærer eleven at stoppe ubevidste og uhensigtsmæssige vaner, således at kroppens oprindelige funktion kan genoprettes.

Hovedets betydning for bevægelser.

Nogle får undervisning i Alexanderteknik på grund af problemer med stemmen, andre kommer fordi de f.eks. har ondt i ryg, skuldre, nakke eller hofte.
Fælles for dem alle er spændinger i hals og nakke, der forstyrrer hovedets balance på rygsøjlen og dermed forholdet mellem hoved, hals og ryg.

Gennem års studier af egen og andres brug af kroppen opdagede F.M. Alexander, at hovedets position spiller en overordnet rolle for vores bevægelser: Hovedet leder og kroppen følger efter (foranlediget blandt andet af de toniske halsreflekser). Idrætsfolk udnytter dette princip ved skøjte- og skiløb. Drejes hovedet, følger benene med og kroppen svinger rundt.

Medfødte reflekser - automatikken i vores bevægelser.

Vi tænker normalt ikke over, hvad der sker, når vi står, går, taler m.m. Det foregår ubevidst og per refleks. Når vi f.eks. står, rettes rygsøjlen automatisk ud, hvis hovedet balancerer frit oven på den.

De reflektoriske bevægelser koordineres ubevidst ved, at der inden i os hele tiden foregår en "samtale" om, hvordan tilstanden i kroppen er, - "om der skal slappes lidt af hist og spændes lidt pist"! Beskederne går fra vores sansenerver til rygmarven og lillehjernen, som derefter underretter de motoriske nerver, der igen aktiverer musklerne.

Den kinæstetiske sans.

De sansenerver, der kan fortælle os om spændingstilstanden i kroppen, hvor vi er i rummet o.s.v., kaldes samlet det kinæstetiske sand. Den kinæstetiske sans virker bedst, når hovedet balancerer frit på rygsøjlen, og når vores muskler og led er bevægelige. Sansenervernes beskeder fra og om kroppen er en del af det, vi i daglig tale kalder kropsbevidsthed.