Pension - fibromyalgi
- Højesteret - afslag på mellemste pension
(SM P-031-04 fra Ankestyrelsen)
Sagsfremstilling
Sagen angik en nu 49-årig mand, der havde været sygemeldt
siden 1990, og som i 1992 indgav ansøgning om pension med henvisning til, at
han havde smerter i stort set alle led. Der blev i 1991 iværksat
arbejdsprøvning.
Kommunen gav afslag på pension, mens nævnet tilkendte ham
forhøjet almindelig pension, og dette tiltrådte Ankestyrelsen den 18. december
1998.
Ansøgeren anlagde sag med påstand om, at det tilpligtedes
Ankestyrelsen at anerkende, at han var berettiget til mellemste førtidspension
efter § 14, stk. 2, nr. 1 i lov om social pension.
Ved Østre Landsrets dom af 12. december 2000 blev
Ankestyrelsen frifundet.
Landsretten udtalte, at efter oplysningerne om hans fysiske
og intellektuelle evner og aktiviteter sammenholdt med de objektiverbare fund
omkring hans sygdomsbillede, der følger særlig af 2 speciallægeerklæringer og
bedømmelserne af Ankestyrelsens 2 lægesagkyndige konsulenter, herunder den ene
lægekonsulents forklaring i retten, er der ikke - uanset hans egen forklaring
- grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse.
Højesteret afsagde dom den 29. juni 2004.
Fra dommen citeres følgende:
Supplerende sagsfremstilling
I erklæring af 1. oktober 2002 udarbejdet af reumatologisk
speciallæge, der har været udmeldt som sagkyndig efter indstilling fra Den
Almindelige Danske Lægeforening via Danske Reumatologisk Selskab, hedder det
bl.a.
»Uspecifikke symptomer i og uden for bevægeapparatet
Syn og hørelse angives i orden, afføring uregelmæssig,
vandladning lidt hyppig og enkelt gang om natten, hjerte og lunger uden
særlige problemer. I varierende grad generet af hovedpine, kvalme eller uro i
maven, muskelsmerter, lændesmerter, følelsesløshed eller snurrende fornemmelse
i kroppen, svaghed i kroppen, tunge arme og ben, mange slags smerter og
sygdomssymptomer, nervøsitet eller indre uro, oplever alting anstrengende,
træthed, koncentrations- og hukommelsesbesvær, en følelse af at være fanget i
en fælde og opfatter alt i alt helbredet som dårligt.
...
Undersøgtes aktuelle, væsentligste helbredsklager:
Funktionsniveau
Det understreges af undersøgte, at der er gode og dårlige
dage med deraf følgende svingninger i funktionsniveauet. Klarer at stå op
selv, påklædning, badeværelset, hælde havregryn op, men kan også på gode dage
skifte udstødningsrør på bilen. Må dog holde pauser på grund af udtrætning
efter bare at have skruet en møtrik af. Formand for terræn mærkebil klub og
deltager i forskellige arrangementer. Oplyser at alle aktiviteter skal
planlægges så kræfterne ikke bruges på andre opgaver. Kan ikke tage
tallerkener af bordet, dække bord, slå græs, vaske op, støvsuge, børste
tænder, grave med en skovl eller spade eller gå over 300 meter.
...
Vurdering:
Langvarige, udbredte smerter (illness) med stort rapporteret
funktionstab (disability).
Ingen påviselig sygdom (disease) eller svækkelse (impairment).
Patienter med kroniske bevægeapparatssmerter med uspecifikke,
ledsagesymptomer er meget velkendte på reumatologiske afdelinger.
Røntgenundersøgelse, blodprøver og diverse skanninger bidrager sjældent
afgørende til at forstå eller behandle patientens smerter og funktionstab.
Gennem årene er »objektive fund« ved fibromyalgi jævnlig beskrevet, men senere
undersøgelser har hidtil intet sikkert abnormt påvist og har aldrig kunnet
omsættes til nyttig behandling. De beskrevne forandringer set på
røntgenbilleder af rygsøjlen skønnes uden betydning for undersøgtes smerter og
funktionsniveau. Behandlingen af kroniske smerter i bevægeapparatet kan være
vanskelig og gode resultater svære at påvise, især bedømt på forbedring af
arbejdsevnen.
Når smerter bliver kroniske, er der betydelig mulighed for
vedligeholdende og forstærkende faktorer. Hvis man ønsker at forstå og hjælpe
undersøgte, kan hans lidelse nok bedst opfattes som en somatiseringstilstand.
Der er enkelte tegn på ledsagende angst- og depressionssymptomer. En uafklaret
social og økonomisk situation vides at kunne bidrage til smerter,
sygdomsadfærd og et nedsat funktionsniveau. Videnskabelige undersøgelser tyder
på, at erstatningssager, herunder pensionssager, er selvstændige markører for
et alvorligt forløb for erhvervsevnen ved smerter i bevægeapparatet.
Jeg skønner at undersøgte er relevant somatisk og psykiatrisk
udredt og behandlet. Den dårlige søvn og muskelspændingerne kan måske bedres
af Saroten 10-50 mg før sengetid, men den igangværende antidepressive
behandling har måske samme effekt. Der er intet påvist i bevægeapparatet, der
med sikkerhed forhindrer, at undersøgte med tiden kan få det betydeligt bedre.
Forsøg på jobplacering anbefales vejledt af jobmotivation, talent og mulighed
for påvirkning af egen arbejdssituation. Der burde kunne tages enkle hensyn
for at undgå udtalte ryg- og skulderbelastninger i jobbet. Smerterne og
funktionsniveauet er ikke bedret trods pensionering for ti år siden.
Der er påfaldende uoverensstemmelse mellem funktionsniveauet
oplyst ved speciallægeundersøgelsen og hvad der er oplyst på hjemmesiden for
klubben, hvor undersøgte er formand. Sidstnævnte oplyser om funktionsniveauet
passer bedst med den kliniske lægeundersøgelse.
Der eksisterer ikke sundhedsfaglige, anerkendte, objektive og
reproducerbare målemetoder eller redskaber til at angive erhvervsevnen ved
subjektive smertetilstande (illness). I det omfang der måtte foreligge en
væsentlig nedsættelse af erhvervsevnen, må det henføres til andre årsager end
påviselig sygdom i bevægeapparatet.«
Spørgetema fra 5. juli 2001
7) Anses diagnosen Fibromyalgi for at være en anerkendt
sygdom i Danmark?
»Fibromyalgia er en klassifikation af symptomer og tegn
(...), som er skabt til forskningsbrug i 1990 (ACR Criteria for the
Classification og Fibromyalgia). Kriterierne er skabt til at klassificere
grupper af personer i forskningsprojekter og ikke til anvendelse ved
diagnosticering af den enkelte patient. Juridisk og socialmedicinsk anvendelse
af diagnosen fibromyalgia er derfor problematisk. Det største problem er, at
mange raske (arbejdsføre) personer med smerter risikerer at blive
diagnosticeret som syge (uarbejdsdygtige), hvilket kan have langvarige,
negative følger. Personen risikerer fremover - af sig selv og af andre - at
blive opfattet som defekt og ude af stand til at løse sine problemer. Når
økonomisk kompensation gøres afhængig af helbredet, skal hun/han vedvarende
bevise at hun/han er syg. Samtidig forventes det, at hun/han arbejder på at
blive rask - i hvert fald indtil tilstanden anses for blivende. Dette er et
særligt problem ved godartede, langvarige smertetilstande i bevægeapparatet.
Men ved fra flere befolkningsundersøgelser, også i Danmark, at 50-75 % af
befolkningen har udbredte smerter i bevægeapparatet, og at de fleste heraf
føler sig syge i et eller andet omfang. Mange kan fungere trods smerter og
besvær, men af en række forskellige årsager, der ikke ubetinget skyldes
smerter, kan en andel heraf ikke fungere på arbejdsmarkedet. Andelen af
befolkningen, som opfatter sig som uarbejdsdygtige, kan påvirkes
uhensigtsmæssigt, hvis man ved brug af diagnoser sygeliggør den enkelte.
Det er muligt, at der engang i fremtiden kan påvises fysisk
eller biologisk forstyrrelse ved fibromyalgia, som i dag stort set er ukendte.
Tillige kan der måske engang findes en virksom behandling. Indtil da er den
juridiske og socialmedicinske anvendelse af diagnosen fibromyalgi et problem
på samme måde som beskrevet overfor i BMJ.
En del patienter, som opfylder klassifikations kriterierne
for fibromyalgi, opfylder også klassifikations kriterier for flere forskellige
psykiatriske lidelser. Psykiatriske lidelser ved kroniske smerter kan være
vanskelige at erkende og behandle. Den psykiatriske problemstilling ved
fibromyalgia er under aktuel tværfaglig udforskning. Psykiatriske problemer
skønnes af mindre betydning i den konkrete situation og er belyst i de to
psykiatriske undersøgelser.
